Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om os

Velkommen til Nøvling skole

Vi er en folkeskole med elevernes læring og trivsel i centrum, som har en særlig opmærksomhed på bevægelsens betydning for elevernes læring i undervisningen. For at vores elever trives og alle bliver så dygtige de kan, skaber vi en spændende og varieret skoledag, præget af forudsigelighed og struktur. 

På Nøvling skole arbejder vi ud fra ugeskema-princippet på alle årgange, som i hverdagen betyder, at eleverne er medbestemmende i forhold til valg af opgaver/aktiviteter, og hvor der er en tydelig struktur i undervisningen, så eleverne ved, hvad der venter dem hele skoledagen igennem. 

Vi vægter højt at have faste voksne knyttet til årgangene, således at vores skolepædagoger er knyttet til de samme klasser i skolen såvel som DUS. Vores pædagogiske personale dækker ind for hinanden ved langt det meste fravær (sygdom, kursus mv.), hvilket skaber en kontinuitet for eleverne, der gør dem trygge i skolen ved altid at have kendte voksne omkring sig. 

Vi er i 2020 blevet certificeret idrætsskole, hvilket vil sige, at en del af vores personale er særligt uddannet i, hvordan vi får bevægelse ind i undervisningen, børnehaven og DUSsen hver dag. Det betyder også, at vi har flere idrætslektioner på skoleskemaet, end den gennemsnitlige danske folkeskole. Vi har bl.a. lavet en særlig indsats omkring skolens Multisal, hvor vi en fast dag om ugen gennem hele vinterhalvåret, opsætter en bane til træning af kroppens grundbevægelser. Banen bliver anvendt på skift af både børnehaven skole og DUS, og skaber derved en sammenhæng for alle børn. 

Vi anvender MinUddannelse på alle årgange i undervisningen, hvor forældrene kan følge elevens faglige udvikling. Vi anvender ligeledes ugeplanen i MinUddanelse i DUS, hvor forældre kan se, hvilke aktiviteter eleverne kan vælge fra uge til uge i DUS-tid. 

Hver fredag afholder skolen morgensang kl. 8.00 til 8.15, hvor skolens musiklærere synger og spiller med og for eleverne. 

 

 

 

Billede fjernet.