Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat af skolebestyrelsesmøde 11. juni 2024

Dagsorden til skolebestyrelsesmødeBillede fjernet.

d.11. juni 2024

Afholdes kl. 17-19 i mødelokale 1.

Inviterede:

Dennis Arvidsen, Annette M. Kragelund, Allan Larsen, Michael Hørby Pedersen, Mona Markussen, Pia Maria Thorsen, Rosa T. Sandemand, Marie T Hedetoft-Fraire Romano, Brian Bak, Rikke Emilie Kildal Lauritsen. 

Afbud:

Rosa og Rikke. 

Dagsorden:

1.   Godkendelse af dagsorden.  

 2.   Orienteringer fra: 10 min.

a.      Ledelse  

  • Udeskole
    Annette  giver en orientering på udeskole, hvor der nu er kommet bord/bænkesæt til undervisning, samt drivhus.

     
  • Nyansættelser
    I børnehaven er Mie blevet ansat som ny pædagog i stedet for Rikke. Mie startede 1. juni.
    Jan W. er fortsat sygemeldt. I hans fravær har vi ansat Trine som vikar. Efter sommerferien starter (en anden) Trine i en fast stilling som børnehaveklasseleder sammen med Jan.

     
  • Økonomi for Børn- og Ungeforvaltningen (meget kort)
    Alle skoler og institutioner er blevet bedt om at bremse op for forbrug af driftsmidler, da man samlet set i kommunen skal hente 43 millioner i indeværende år. For Nøvling skole skal der findes ca. 350.000,-

     
  • Morgentrafik på skolen
    På opfordring fra en forælder, er der undersøgt mulighederne for at skabe bedre trafikale forhold ift. morgentrafikken. Annette har været i dialog med myndighederne herom, men da parkeringspladsen er offentlig vej.

b.      Forældre

c.     Medarbejdere
Mona nævner en artikel i Nordjyske, omhandlende elev-omkostninger på skoleniveau.

3.       Princip-arbejde 50 min.

Vi drøfter indholdet i vores princip om ‘Skærmbrug i skole, DUS og børnehave’. Under punktet drøfter vi som følger, og tager noter til det endelige princip: 

  1. Børnehaven - 10 min.
    I børnehaven er der fra ledelsen en klar holdning til, at børnene ikke eksponeres for musik fra fx YouTube. Skærmbrug i børnehaven er derfor ikke eksisterende.

     
  2. DUS - 10 min. 
    I Dussen har vi en PlayStation, som kun lejlighedsvis anvendes i pædagogisk øjemed. Derudover har de nuværende elever i 3. klasse hver en Chromebook, som de lejlighedsvis har anvendt i DUS-tid. Dette vil ikke være et issue næste år, da der ikke længere udleveres Chromebooks til elever før i 4. klasse.
    Børn i DUS må som udgangspunkt ikke anvende telefoner i DUS. Undtaget er, hvis det fra personalet tillades, at den må anvendes til at ringe til forældre ift. legeaftaler.
    Der kan anvendes computer, hvis det er i et “aktivitets”-øjemed, fx i MakerSpace, ved programmering, osv.
    Forældrene er enige i ovenstående.

     
  3. Skole - i undervisningen - 10 min.
    Eleverne må ikke bruge telefoner i skoletiden - heller ikke kl. 07.50 inden skolen starter. 
    Der anvendes lejlighedsvis telefoner i undervisningen, fx til at tage billeder til Natur Festivalen. Anvendelse af telefon i undervisningen, sker ikke ofte - i gennemsnit en gang om måneden.
    Der tillades, at elever der kan have gavn heraf, gerne må lytte til musik under faglig arbejde, så længe det ikke er forstyrrende for læringen.
    Chromebooks anvendes kun i undervisningen, - og kun når lærerne giver tilladelse hertil.
     
  4. Skole - i spisepauserne - 10 min.
    Den anvendes aldrig Chromebooks i frikvartererne - uanset vejrforhold.
    På mellemtrinnet vises der ofte UltraNyt på skærmen via projektoren.
    I indskolingen vises der lejlighedsvis “Sjov med tal og bogstaver” med Hr. Skæg.

Vi er meget stringente med tiden til drøftelserne, da dette punkt ‘har meget energi’. Der skrives noter til hvert punkt (et arbejdsdokument) som vil danne grundlaget for et udkast til det endelige princip. 

Vi nedsætter en gruppe, som arbejder videre med princippet, som igen tages op i det nye skoleår. 

Det besluttes, at ledelsen ud fra ovenstående noter udarbejder et udkast, som tages med til den nye bestyrelse efter sommerferien.

Vi skal have en opmærksomhed på anvendelsen af SmartWatches 

4. Sommerfrokost. 18-19.

Vi sidder ude i det nye ude-skole-miljø. Regner det, søger vi ind i drivhuset.