Dagsorden til skolebestyrelsesmøde d. 15. februar 2022
Afholdes kl. 17-19 i skolens personalestue.
Inviterede:
Dennis Arvidsen, Annette M. Kragelund, Anders Højbjerg, Michael Hørby Pedersen, Mona Markussen, Maj Skårhøj, Martin Mosbæk Christiansen, Marie T Hedetoft-Fraire Romano, Helle Hedin, Mette Alsbjerg Jensen, Mikael K. Kvist-Jacobsen, Brian Bak, Mille og Silje (elevrådet).
Afbud:
Helle Hedin, elevrådet.
Dagsorden:
- Godkendelse af dagsorden.
- Orienteringer fra: 10 min.
- Ledelse - Der kommer til at ske meget på Nøvling Skole de næste måneder: Der skal laves nye lamper udenfor; der skal laves nye badeværelser i børnehaven i uge 8-10; til sommer bliver hele børnehaven malet; der kommer ny afskærmning til sandkassen i børnehaven; der kommer stenmel på stien bag skolen; der bliver asfalteret huller på parkeringspladsen, og Krogen skal renses efter besøg af en mår.
Det har været problematisk at få ansat nye pædagoger i både den faste stilling i børnehaven og barselsvikariatet i DUS.
-
- Forældre – Kontaktet af LAK - landsbyer i Aalborg Kommune vedr. invitation til samarbejde.
- Medarbejdere – afventer de nye børn i børnehaven.
I DUS må børnene igen lege på tvær af klasser og årgange. Der er godt gang i legen. Tilslutningen til DUS er høj, og der er fx 100% i 3. klasse.
Elever – Elevrådet skal deltage i UMR 10/3. Der er nyt elevrådsmøde 1/3.
- Skolebestyrelsesvalg 2022 30 min.
Her i foråret skal vi have valg i vores skolebestyrelse. Vi drøfter, hvem der er på valg i år og hvordan vi ønsker at lave processen, så vi kan fortsætte med at have så engageret en skolebestyrelse, som hidtil.
Tidsplan: 21/3 afholdes valgmøde på skolen.
Senest 31/3 kan man henvende sig til AMK hvis man ønsker at stille op.
Vi ønsker at indrage Visse borgerforening og Nøvling borgerforening, for at styrke hinandens byer og lokalsamfundet.
Vi inviterer kommende forældre til 0. kl. til d. 21. marts 2022.
- Hvem er vi? 45 min.
Vi har på et tidligere skolebestyrelsesmøde drøftet, hvad vi ønsker, der skal betegne Nøvling skole og børnehave ’ude i virkeligheden’. Tidligere var vi en certificeret idrætsskole, hvilket af forskellige årsager har ændret sig til et generelt fokus på bevægelse i undervisningen.
Vi har som skole brug for skolebestyrelsens besyv ind i, hvad man som forælder vægter højt i forhold til Nøvling skole, DUS og børnehave, så man som både nuværende og kommende forælder ved, hvad man kan forvente, når man indskriver sit barn hos os. Hvad ser I, som skolens DNA?
AMK præsenterer tanker for en kommende proces, hvor skolens værdigrundlag, børnesyn og hverdag flettes sammen til et visuelt produkt for skolens elever.
Vi drøftede, hvad der kendetegner Nøvling skole og børnehave set fra forældrenes perspektiv:
- Alle børn tager ansvar
- Man møder mange aldre til daglig
- Alle kender alle
- Lille skole – store arealer
- Kendte voksne
- Børnehaven: små rum
- Børnehaven: Tid til at hilse på forældrene hver dag
- Nem overgang fra børnehave til skole
- Stærk klasserumsledelse – ugeskema
- Høj faglighed
- Klassefællesskab
- Frihed
- Selvstændighed
- Frihed til at være sig selv og plads til at være den man er
- Får lyst til at lære mere
- Tæt forældresamarbejde
- Eksperimenterende undervisning
- Principarbejde 20 min.
Vi er kommet langt med vores principarbejde for Nøvling skole, og mangler i dette skoleår blot et enkelt: Princip for måltider i skoletiden/princip for måltider i børnehaven. Vi laver den overordnede indflyvning og får nedsat en mindre arbejdsgruppe, der kan lave det foreløbige arbejde forud for vores ’tur ud af huset’ d. 6. april 2022.
Gruppe nedsat til at forberede punktet forud for d. 6. april 2022.
- Corona 5 min.
Kort orientering om smitteopsporing og antal smittede på Nøvling skole.
- Eventuelt 5 min.