Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Trivsel

Trivselsfremmende initiativer/aktiviteter:

1. Elev/klasseniveau:

 Klassen laver egne klasseregler ud fra skolens samværs/ordensregler

 Der er venskabsordning mellem 0.kl./5.kl og 1.kl./6.kl.

 Legepatrulje, bestående af elever fra 6. kl., der igangsætter frikvarterslege.

 Elevernes sociale færdigheder trænes målrettet.

 DUS holder børnemøder.

2. Forældreniveau:

 Klasserådet arrangerer trivselsfremmende aktiviteter/arrangementer

 Klassens trivsel er altid et punkt på forældremøderne.

 Vi indfører ”Dilemmaspillet”, for at lære hinandens holdninger at kende, være gode rollemodeller og respektere hinanden.

 Forældrene henvender sig til skolen, hvis de opdager, at et barn mistrives eller bliver mobbet.

 Forældre kan lave aftale om at kontakte hinanden ved børnenes indbyrdes konflikter.

 Forældrene bagtaler ikke andre børn, forældre, lærere eller pædagoger, når børnene hører på det.

 Ved skolestarten drøftes gensidige forventninger til skolen og hinanden.

3. Skole/personaleniveau:

 klasseteamet mødes hver uge og drøfter bl.a. børnenes trivsel.

 På klassekonferencerne med skoleledelsen drøftes faglighed og trivsel.

 Hver uge holdes fælles morgensamling.

 Skolen afholder fælles små kampagner (”spot på”), når fælles problemfelter opdages

 Udeområderne inddrages som en styrke på Nøvling Skole.

 

Hvis problemerne opstår, gør vi følgende:

Handleplan ved mistanke om mobning:

Skole

 Ledelsen orienteres med det samme

 Der skal altid reageres på enhver mistanke om mobning.

 Teamet beslutter i samråd, hvordan der skal skrides til handling.

 Teamet igangsætter handlinger

 Teamet beslutter, hvad den efterfølgende proces skal bestå af, og hvem den omfatter.

 Teamet taler med offeret og forsikrer om, at Nøvling Skole ikke accepterer mobning, at alle voksne er bekendt med det, der foregår, og at alle samarbejder om at stoppe det.

 Teamet taler med mobberen og forsikrer om, at vi ikke accepterer mobning, at alle voksne er bekendt med det, der foregår, og at alle samarbejder om at stoppe det.

 Klassen inddrages – alle har en rolle, når mobning kan finde sted.

 Teamet afholder samtale med de involverede børns forældre.

 Afhængig af omfanget skal de øvrige forældre orienteres eller inddrages.

 Der afholdes opfølgende individuelle møder med mobberen og offeret.

 Der afholdes opfølgende samtaler med forældrene til mobberen og offeret

 

Forældre 

 Taler med skolen/institutionen om mobningen, så snart den opdages  

 Har god kontakt til de andre forældre.

 Er opmærksomme på deres barns brug af sociale medier

 

Ledelse

 Bliver orienteret af forældre og/eller teamet med det samme

 Går ind i konkrete sager, når det skønnes hensigtsmæssigt.

 

 

Definition på mobning:

Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne er person er tvunget til at opholde sig.

Det er mobning, når en person gentagne gange udsættes for negative handlinger som skub, negative kommentarer eller sladder fra en eller flere elever. Det er også mobning, når en elev bevidst holdes udenfor fællesskabet, både det fysiske fællesskab og på sociale medier.

Når der sker mobning ekskluderes et medlem af en gruppe, som vedkommende er afhængig af. Derfor er udstødelse meget nedbrydende og passiverende for offeret.

Mobberoller 

Mobning er ikke kun imellem mobber og offer. Mobningen kan kun finde sted med gruppens accept, de er indirekte med til at legitimere mobning. Der er derfor væsentligt at aktivere de passive tilskuere, hvis mobningen skal til livs.

Digital mobning:

Digital mobning 

Digital mobning er anonym. Kropsproget mangler og mulighederne for at misforstå hinanden er store. Skriftssproget har begrænsninger, som forsøges elimineret med smileys og emojis, som let kan misforstås. Konflikter på nettet eskalerer hurtigere end de gør, når man står ansigt til ansigt, idet almindelige fysiske stopsignaler ikke er til stede. Man tør være grovere mod hinanden.

Digital mobning er komplekst, det er ikke altid muligt at placere ”skyld”, idet rollefordelingen ikke er tydelig i forhold til klassiske roller som mobber og mobbeoffer. Flere kan blive suget ind i mobningen, da usikkerheden og frygten for at blive den næste, der bliver hængt ud er stærk. Tankerne og usikkerheden i forhold til digital mobning fylder i manges hverdag og påvirker deres identitet.